To-sporsmodellen

Jeg benytter Tosporsmodellen, den anerkendte teoretiske forklaringsmodel om sorg. Tosporsmodellen er udarbejdet af psykologerne Stroebe og Schut fra Utrecht Universitet i Holland. De fremsætter der ideen om, at sorg ikke kun er en indre proces i personen, men også en ydre proces i samspil med personens omgivelser. I en sorgproces påvirker de ydre omstændigheder sorgen indadtil i personen, og de indre processer præger hele tiden det sorgudtryk, som vises udadtil. Processen er dermed både bestemt af indre og ydre aspekter i en proces, som er dynamisk og bærer sorgen fremad. Den centrale ide i Tosporsmodellen er, at sorgen arbejder i to spor, både det indre og det ydre. De to spor kaldes henholdsvis det tabsorienterede spor og det restaurerende spor.

 

Det tabsorienterede spor omhandler den indre proces med følelsesmæssige aspekter af tabet, og at håndtere de svære følelser og acceptere, at tabet har fundet sted. Personen skal komme overens med adskillelsen fra afdøde og omforme tilknytningen til den afdøde, så der er en forståelse af, at personen er død, men vedkommendes betydning skal kunne bæres med videre i livet og ikke opgives.

Det restaurerende spor handler, på den anden side, om ydre processer i sorgforløbet, alle de livsændringer, dødsfaldet medfører, og den nye adfærd, den sørgende må tillære sig for at håndtere tabet, samtidig med at der vil være nye roller og relationer, som den sørgende skal indtræde i. Det kan fx dreje sig om, at gamle rutiner er brudt op som følge af tabet, og den sørgende må nu selv overtage alle husholdningens opgaver inklusive afdødes, eller at den sørgende må finde ud af sin nye rolle og identitet som fx enke og finde nye relationer, som kan erstatte sociale aspekter af relationen til afdøde.

 

Sorgen forløber således i de to spor frem mod en integration af dødsfaldet i den sørgendes liv og bevidsthed. Når den sørgende arbejder med udfordringer i det tabsorienterede spor, vil det bevirke en afledning fra eller undgåelse af udfordringerne i det restaurerende spor og, omvendt, når den sørgende er beskæftiget med livsændringer i det restaurerende spor, vil det bevirke en distraktion fra de følelsesmæssige reaktioner i det tabsorienterede spor. Sorgen bevæger sig dermed i en proces frem og tilbage mellem det indre og det ydre spor hen mod en tilpasning til tabet

Kilde, den Palliative indsats.