Livskrise

Ingen bør være alene i en krise

Det er smertefuldt når livet opleves svært.
Der kan være mange livsforhold der gør at vi oplever en krise, ydre forhold som:

  • At gå igennem en adskillelses proces med en kær, måske en skilsmisse, eller når børnene flytter hjemmefra eller at opleve sit barn tager afstand og ikke vil ses. Det gør ondt.
  • Selvmord, hver dag begår 2 mennesker selvmord i Danmark. Når en kær vælger livet fra, åbner det op for sønderlemmende følelser, som er ubærlige og for de fleste følger smerten livet igennem.
  • Overgangsalderen, det er tabu at overgangsalderen kan vække en livskrise. Igennem overgangsalderen er der mange kvinder, der oplever store ændringer som de ikke selv har bedt om. Fysiske symptomer der er ubehagelige og ikke mindst følelsesmæssig kaos. En periode med stor sårbarhed, der er ensom og kan være skamfuld.
  • Stress, desværre er der i dag mange mennesker der lider af stress, som betyder at mistrivsel på måske flere livsområder. Er det til helt helt tydeligt at sige hvad årsagen er til stress? Er det arbejdet, er det helbredet, er det relationerne?
    Eller har stress at gøre med at vores indre og det kollektive felt, altså at der er en sammenhæng mellem det personlige og det kollektive. 

Deltag i et personlig udviklingsforløb

Angst og frygt

De forskellige ydre krise årsager, beskrevet ovenfor, skaber indre stress og ofte angst, som er baseret på frygt.
Nogen gange kender vi årsagen til vores angst, men det kan være utydeligt, vi er i følelses kaos og har svært ved at navigere.
Når presset er højt og vi ikke kan bære os selv og det er svært at regulere os selv,  det ramler og angsten og frygtens væsen banker på.
Kender du til at skulle overvinde dig selv, når du skal være sammen med fremmede mennesker i en bus, til en fest, på uddannelsen eller i forsamlinger, og angsten rejser sig?
Pulsen stiger, kvalmen presser sig på, og du mærker tørhed i munden.
Hjertet hamrer løst i brystet, kropsubehaget stiger, kan hjertet tåle dette pres, er det farligt?
Jeg må væk – Nu!
Disse split er sønderrivende tilstande inden i, der skaber ubehag og mistrivsel.

Frygt er menneskets største udfordring, forsimplet findes der to grundtilstande. Glæde og frygt.
Når vi føler glæde er vi ubekymret og har en følelse af energi.
Når vi føler frygt, er vi i de tunge følelser, som bekymring, sorg, savn, mistro, vurderinger …….

Splittes i to

Alle ønsker at høre til i et fællesskab og føle sig tryg. Vi vil gerne slappe af og føle os fri og nyde fællesskabet.
Det er ikke altid let, mange mærker og kender dette krydspres inden i. Men ingen udenfor kan se det.
Det er et fællesmenneskeligt ønske og behov at høre til, det er en menneskeret at være sammen med andre.
Et socialt liv er menneskets natur. Men det er ikke nødvendigvis let at indgå i sociale sammenhænge.

Fællesskaber

Fællesskaber er med til at hele.
Ingen heler alene.
De kriser vi mennesker oplever og går igennem er fællesmenneskelige. Det gør en væsentlig forskel at opleve samvær med andre, når vi har det svært.
At kunne være sårbare og åben om vores følelser, skaber tryghed til at være med det livet byder på.

Mange oplever svære perioder igennem livet

På et eller andet tidspunkt, oplever de fleste mennesker perioder i livet et stort pres, med følelser af sorg, bedrøvelse, tab, frustration eller svigt.
Perioder hvor der er svære valg der skal træffes.
Når en krise føles  foruroligende og langvarig, kan det kaldes for “sjælens mørke nat”.

Skilsmisse

En skilsmisse et et vilkår for mange mennesker. For de fleste uønsket, for de fleste mennesker ønsker at leve sammen i nærhed med et andet menneske.
Det er hårdt at gå igennem en adskillelse fra et menneske man måske stadig elsker.
For mange er der perioder, tiden inden, under og efter med stor usikkerhed om hvad det rigtige er.
Lange perioder med usikkerhed, utryghed og uvished om fremtiden.
Skal der tages beslutninger eller ikke? Hvad er det rigtige at gøre?
Det er forvirrende og udmattende at stå i alt den usikkerhed. Overskud er der ikke, og irritation er en naturlig følelse der fylder.
Der er så meget at tænke på, og svære følelser der løber rundt inden i, energien forbruges af tankevirksomhed og følelser der tærer.
En overvældende træthed og udmattelse, som ikke afhjælpes med søvn. Mange sover også dårlig, naturligt for tankerne slipper næppe, selvom der er træthed og trang til søvn.
Hovedet er fyldt, og tankerne kører i loop, og kroppen kan føles mørbanket.

Måske føler du dig forkert, i at have sådanne følelser i længere tid. Du bliver bekymret for om, du er ved at få en depression, dine pårørende er bekymret. Du forsøger at komme over det, ignorer følelserne og strækker dig inden i for at være den og gøre det du plejer. Du giver ekstra opmærksomhed og tid på, at gøre noget af det, du har erfaring med er godt og sundt for dig. Et forsøg på at få det bedre, men mærker måske ikke tilstrækkelig bedring.

Personlig vækst

Stop op et øjeblik lige her, måske søger du mening og personligt vækst.  Er du klar til at åbne dig for, ”sjælens mørke nat”, der har mange store gaver til dig.
Igennem faglig professionel rådgivning og terapi er du godt hjulpet, for at komme i kontakt med din egen magi.

Det er normalt at have flere mørke perioder igennem livet. Måske lever du i et ægteskab der er med store udfordringer, har et barn der har problemer, oplevet selvmord, eller du føler dig fanget i et varigt dårlig humør. Du sørger måske over tabet af en kær pårørende, eller du er blevet bedraget af din elskede eller af en forretnings partner, eller du er måske midt i en skilsmisse.

Mennesker oplever livskriser forskelligt, nogle kommer let igennem og livet falder på plads, andre rammer ind i mismodets dyb. Sjælens mørke nat, er ikke overfladiske udfordringer, men en udviklings periode, der fører os væk fra det trygge liv.

Det er ikke kun en følelse, men en gennemborende smerte inde i os. Det kan tage tid at komme igennem og finde ud i lyset igen.

Livskriser er ikke sjældne eller ekstraordinære, de er en naturlig del af livet, når vi ser os omkring. Kig på venner og bekendte mange oplever en eller flere livskriser. Livskriser udspiller sig i vores liv på forskellige måder.  At opleve de mørke nætter er et fællesmenneskelig vilkår, som vi kan vælge at forholde os til og møde med tillid og visdom.

Livskrise og udvikling

De fleste af os har ikke lært sammenhængen mellem kriser og livsudvikling. Hvordan forstår vi hvad livet går ud på, hvad er meningen? Det er nok et af de hyppigste spørgsmål der er stillet igennem tusinder af år.

Svaret er ikke givet, men vi kan hver især stræbe efter at falde til ro med det der gives os i livet, ikke se svære livs begivenheder som en straf, men forstå at det liv der er skal leves, andet kan vi egentlig ikke gøre. Men vi kan forholde os til hvordan vi opfatter og reagerer på livet, vi kan dele med en anden og mærke at der er støtte og kærlighed.

Støtte hele vejen

Vælg at forhold dig til din livskrise og arbejd med dig selv. Jeg holder nær kontakt til de mennesker der går igennem den mørke nat. Jeg ønsker at tilbyde noget du kan tro på og holde dig til. Jeg ønsker, at du skal vide, at du ikke er alene.

For de fleste er det mest trygt at starte i et individuelt forløb. Her bliver du fortrolig med formen og lærer at åbne dig for at lytte til  følelserne og kroppens sprog. En livskrise er ensom for de fleste og der er en fordel i at deltage i et forløb med flere deltagere.

Derfor har jeg udviklet et særligt kursus, hvor den enkelte arbejder med sig selv, og samtidig er en del af en gruppe.  Når dybe processer gennemleves, er kombinationen af personlig støtte og gruppens fællesskab meningsfuldt. Det er støttende, at mærke og erfare at det ikke kun er mig der er ramt af en livskrise, at de ikke kun er mig der er i mørket.

At være sammen gør en forskel.

Online kursus i personlig udvikling

Kom styrket igennem din krise

0/5 (0 Reviews)